Kan man spise dammuslinger?

Det er et spørgsmål, vi faktisk får en del: kan man spise dammuslinger? Det korte svar er, at de teknisk set kan spises – men det er langt fra en god idé. Her får du den fulde forklaring på hvorfor, og hvorfor dammuslingens rigtige styrke ligger et helt andet sted end på tallerkenen.

Kan man spise dammuslinger?

Rent teoretisk, ja. Store ferskvandsmuslinger har historisk været spist enkelte steder i verden, og kødet beskrives af nogle som mindende lidt om kylling i konsistensen. Flere steder har man også historisk brugt skallerne fra ferskvandsmuslinger til knapper og pynt, fordi de indeholder perlemor. Men når det kommer til at spise dem, er der en vigtig hage ved det: dammuslinger filtrerer store mængder vand gennem deres gæller hver eneste dag, og med det følger også de stoffer, der måtte være i vandet.

Hvorfor kan det være problematisk?

Fordi dammuslingen er et filtrerende dyr, ophober den over tid stoffer fra sine omgivelser i sit væv. Det kan dreje sig om affaldsstoffer, bakterier, tungmetaller og i nogle tilfælde giftstoffer fra alger. Jo længere en musling har levet i et givent vandmiljø, jo mere kan den have optaget. Det gælder især i søer og damme, hvor man ikke kender vandkvaliteten i detaljer, eller hvor der har været perioder med algeopblomstring.

Hvorfor spises dammuslinger normalt ikke?

I modsætning til de blåmuslinger, du finder i supermarkedet, er der ingen kontrol eller overvågning af ferskvandsmuslinger fra damme og søer. Blåmuslinger til konsum bliver løbende testet for giftige alger, bakterier og tungmetaller af Fødevarestyrelsen, før de må sælges til forbrugerne. Denne kontrol findes slet ikke for dammuslinger fra en havedam eller naturlig sø, og derfor kan man aldrig være sikker på, hvad muslingen reelt har filtreret fra vandet i løbet af sit liv. Uden den slags kontrol er det ganske enkelt ikke muligt at garantere, at muslingen er sikker at spise.

Dammusling vs. blåmusling – hvad er forskellen?

Blåmuslingen (Mytilus edulis) lever i saltvand og er avlet og kontrolleret specifikt med henblik på fødevaresikkerhed – deraf det latinske navn "edulis", som betyder spiselig. Den er samtidig ganske nærende, med et højt indhold af vitamin A og E, mineraler som zink, jod og selen, samt sunde omega-3-fedtsyrer. Dammuslingen (Anodonta) lever derimod i ferskvand og er avlet og udvalgt til noget helt andet: at rense vandet i din havedam eller sø. Det er altså to muslinger med hver deres formål, deres eget levested og deres egen biologi, og de bør ikke forveksles eller behandles ens.

Hvad med muslinger fra ens egen, rene sø?

Selv hvis din havedam eller sø ser ren og velholdt ud, er det ikke ensbetydende med, at vandet er fri for stoffer, som muslingen kan have optaget over tid. Uden en egentlig vandanalyse og uden den kontrol, som gælder for kommercielt opdrættede muslinger, er det ikke muligt at vurdere det med sikkerhed. Derfor er den sikreste anbefaling ganske enkelt: lad dammuslingerne blive i vandet, hvor de gør gavn, og køb i stedet dine spiselige muslinger hos en kontrolleret muslingeavler eller fiskehandler.

Historisk brug af ferskvandsmuslinger

Selvom vi i dag ikke anbefaler at spise ferskvandsmuslinger, har mennesker flere steder i verden historisk gjort netop det – særligt i perioder eller områder, hvor andre proteinkilder var knappe. Skallerne har desuden haft praktisk værdi i sig selv: i både Europa og Nordamerika blev de tomme skaller fra ferskvandsmuslinger tidligere brugt til at fremstille knapper, fordi de indeholder perlemor og kan slibes til tynde, blanke skiver. Den industri er i dag stort set forsvundet igen, dels fordi plastik overtog markedet, dels fordi flere af de anvendte muslingearter er blevet sjældne og beskyttede.

Hvad gør man, hvis man finder en død dammusling i dammen?

Det er helt normalt, at dammuslinger på et tidspunkt dør af alderdom – de kan som nævnt blive mellem 15 og 20 år gamle. Når det sker, nedbrydes de naturligt i bunden af dammen og bliver en del af det naturlige kredsløb, uden at det giver anledning til problemer for resten af vandmiljøet. Der er altså ingen grund til bekymring, hvis man støder på en tom skal eller en musling, der er gået ud – det er en naturlig del af deres livscyklus.

Dammuslingens rigtige styrke

Dammuslingens værdi ligger ikke i gryden, men i dammen. En enkelt dammusling kan filtrere store mængder vand i døgnet og er med til at reducere alger, øge sigtbarheden og skabe en sundere balance for fisk og planter. Du kan læse mere om hvad dammuslinger konkret filtrerer fra vandet her, og om dammuslingens rolle i økosystemet i det hele taget.

Ofte stillede spørgsmål

Er dammuslinger giftige for fisk? Nej, dammuslinger er ikke giftige og kan sagtens leve side om side med fisk – de udgør ingen risiko for din havedams øvrige beboere.

Kan man spise andre ferskvandsmuslinger, som findes i Danmark? Generelt gælder samme forbehold for alle ferskvandsmuslinger i Danmark, uanset art. Flere af arterne er desuden fredede, herunder flodperlemuslingen, så de må slet ikke indsamles. Du kan læse mere om de forskellige arter i vores artikel om ferskvandsmuslinger i Danmark.

Hvorfor sælger I så dammuslinger, hvis de ikke skal spises? Fordi deres egentlige værdi slet ikke ligger i at blive spist, men i deres evne til at filtrere og rense vandet i en havedam naturligt, effektivt og uden kemi.

Konklusion

Så næste gang nogen spørger, om man kan spise en dammusling, ved du svaret: lad den blive i dammen, hvor den gør allermest gavn. Vil du give din egen havedam den samme naturlige hjælp, kan du se vores levende danske dammuslinger her og komme i gang med en renere og sundere havedam, helt uden kemi.