Sådan formerer dammuslinger sig

Dammuslingens forplantning er en af de mest usædvanlige historier i dansk natur. Den involverer hverken rede, æg i traditionel forstand eller nogen form for pasning fra forældrene – men derimod et forbløffende samspil med fisk. Her får du hele historien om, hvordan en dammusling formerer sig, fra befrugtning til færdig, ny musling på bunden af dammen.

Befrugtningen starter i det frie vand

Handammuslinger frigiver deres sæd direkte ud i vandet. Hunmuslinger, som ligger i nærheden, filtrerer vandet ind gennem deres gæller som en naturlig del af deres fødeoptagelse – og på den måde optager de samtidig sæden, som befrugter æggene inde i hunnens krop. Det er altså en helt passiv form for befrugtning, hvor strømmen i vandet gør det meste af arbejdet.

Æggene opbevares i hunnens gæller

Efter befrugtning opbevarer hunmuslingen æggene i en særlig del af sine gæller, ofte kaldet en rugepose. Hos flere danske dammuslingearter sker selve befrugtningen om efteråret, hvorefter æggene udvikler sig gennem vinteren. Omkring et halvt år senere, typisk i april eller maj, er larverne – glochidierne – færdigudviklede og klar til at blive frigivet.

Glochidierne skal finde en vært

Når glochidierne frigives fra hunnens gæller, spreder de sig ud i vandet som en slags sky af mikroskopiske larver. Her venter en kritisk fase: glochidierne skal finde en fisk at hæfte sig fast på, typisk på gællerne eller finnerne. Lykkes det ikke inden for kort tid, dør larverne. Lykkes det derimod, bliver de omsluttet af fiskens eget væv og lever herefter som en art midlertidig, ufarlig parasit på værtsfisken.

En parasitisk barndom

Glochidierne bliver siddende på værtsfisken i alt fra omkring 15 til 80 dage, afhængigt af vandtemperaturen – jo varmere vand, jo hurtigere udvikling. I denne periode skader de ikke fisken nævneværdigt, men bruger tiden til at udvikle de organer, de skal bruge som selvstændige muslinger. Denne strategi giver samtidig dammuslingens afkom mulighed for at sprede sig til nye steder i vandet, alt efter hvor værtsfisken svømmer hen.

Fra parasit til selvstændig musling

Når udviklingen er færdig, slipper de nu færdigudviklede, men stadig mikroskopiske muslinger taget fra fisken og falder til bunds. Her graver de sig ned i sand eller mudder og begynder deres liv som selvstændige bundlevende muslinger. Herfra vokser de langsomt gennem årene og kan i sidste ende leve i op til 15-20 år. Du kan læse mere om, hvor store de kan blive undervejs, i vores artikel om, hvor store dammuslinger kan blive.

Hvorfor er denne formeringsstrategi så effektiv?

Ved at bruge fisk som mellemvært sikrer dammuslingen sig to ting: for det første en form for beskyttelse i den mest sårbare del af sit liv, og for det andet en naturlig spredningsmekanisme, som gør, at nye generationer af muslinger kan etablere sig andre steder i vandet end der, hvor moderen selv lever. Det er en af grundene til, at dammuslinger typisk trives godt i damme og søer med et sundt fiskebestand.

Hvilke fisk kan fungere som værter?

I danske damme og søer er det typisk almindelige, hjemmehørende fiskearter som skalle og aborre, der fungerer som værter for dammuslingens larver, men flere andre almindelige ferskvandsfisk kan også være egnede. Har du en havedam med almindelige damfisk som guldfisk eller koi, vil der ofte være mulighed for, at glochidierne kan finde en vært, selvom det naturligvis ikke er garanteret, og det ikke er noget, du aktivt behøver at styre efter.

Formering er en del af en større livscyklus

Det er værd at huske, at hele denne formeringsproces kun er én del af dammuslingens lange liv. Når den unge musling først har etableret sig på bunden, går der typisk flere år, før den selv er kønsmoden og kan bidrage til næste generation. Kombineret med en levetid på 15-20 år betyder det, at en enkelt dammusling kan nå at bidrage til flere formeringscyklusser i løbet af sit liv, hvis forholdene er gode.

Hvad betyder det for din havedam?

Har du både fisk og dammuslinger i din havedam, er der gode chancer for, at dine dammuslinger på sigt selv kan formere sig naturligt, forudsat at forholdene er rigtige. Det er dog ikke noget, du behøver at regne med som en fast del af vandrensningen – de muslinger, du udsætter, gør allerede en stor forskel i sig selv. Du kan læse mere om, hvad en dammusling helt præcist er, her, og hvordan du kan se, om dine muslinger er sunde og i live, i vores artikel om, hvordan du ser, om dammuslinger er i live.

Ofte stillede spørgsmål

Skader dammuslingens larver fisken? Nej, glochidierne gør ikke nævneværdig skade på værtsfisken og falder naturligt fra igen efter et par uger til et par måneder.

Kan dammuslinger formere sig i enhver havedam? Det kræver, at der er fisk til stede som værter for larverne, samt gode forhold i øvrigt, herunder egnet bund og god vandkvalitet.

Hvor mange nye muslinger kan man forvente? Det varierer meget og er ikke noget, man kan regne med som en fast tilvækst – det bedste udgangspunkt er stadig at udsætte det rette antal fra start.

Kom godt i gang

Vil du give din havedam de bedste forudsætninger for et sundt, selvforsynende vandmiljø, er det første skridt at få de rigtige muslinger sat ud. Du kan se vores levende danske dammuslinger her og komme godt i gang.